EVAlutionDance er simple dansetrin til fed musik, koblet sammen med legende elementer, som du måske ikke har gjort siden du var barn.
EVAlutionDance er en stor del af programmet til Elsk Dig Sund workshoppen – læs mere HER!
Bevægelserne udgør en fuld workout af hele kroppen med træning af balance, koordination, retningsskift, ned-op, side-side, rotation osv. Det hele er SJOVT samtidig med at det træner din krops FUNKTIONER, så du får nemmere at begå dig i din hverdag. Det betyder højere livskvalitet, større velvære og en sidegevinst kan blive et mindre taljemål med tiden <3
Kom og dans, leg og bevæg din krop til fed musik og få i sidegevinst den sjoveste workout nogensinde
Budskaberne i denne sjove motionsform er:
Ingen tager sig af hvordan du ser ud!
Du kan ikke gøre det forkert!
Din måde ER den rigtige måde!
Ingen kan gøre det for dig!
Du bør se anderledes ud end de andre
Ovenstående er blot gode idéer indtil du praktiserer og integrerer dem i dit liv!
*Baseret på The Groove Truths af Misty Tripoli
EVAlutionDance Forløb
Hver time indeholder
- opvarmning af krop og led
- sjov, nydelsesfuld dans til forskelligartet, fed musik
- cool down og afspænding med en guidet visualisering.
- en afsluttende cirkel
Jeg lægger vægt på at forløbet er udviklende, forandrende og SJOVT, samtidig med at vi får dannet en samhørighed os kvinder i mellem!
EVAlutionDance opfordrer til en mere legende tilgang til livet, og til din træning. Giv dig selv lov til at være barn igen, lege mere, fjolle mere. Dit indre barn er nysgerrigt, modigt, åbent for nyt, dømmer og vurderer ikke, og er tålmodigt. Dit indre barn hopper op på hesten igen og igen, for at blive god til en aktivitet. Find ind til dit indre barn.
EVAlutionDance er en sjov og nydelsesfuld motionsform, der tager udgangspunkt i dans, inspireret af dansekonceptet GROOVE, skabt af Misty Tripoli. Simple trin til fed, forskelligartet musik, danset på DIN måde, med din stil. Frihed til at få det til at føles fantastisk, fordi du gør det på din egen måde, intet er forkert. Det er ikke fri dans, det er sat i ramme og vi er et fællesskab. Vi gør det samme – på hver sin unikke måde. Dansen er tilsat legende elementer og bevægelser, der træner hele kroppen, balance, koordination, ledmobilitet, styrke og kondition. EVAlutionDance kan både nydes udendørs og indenfor.