Når du har ferie, så er der god tid til at finde en ny hobby eller passion. Der er sjældent tid til at dykke ned i et helt nyt område, når du har en masse i hverdagen at se til. Hverdagen er trods alt spækket med arbejde, huslige pligter, børnepasning og en masse andet, der skal gøres.
Men NU har du tiden! Og vi vil anbefale at kaste dig ud i en helt ny profession som professionel bartender. Okay, du kan måske ikke nå at blive den nye verdensmester i cocktailkunsten under din ferie på 3 uger, men du kan i den grad nå langt. Mon ikke du kan lære noget nyt, som du kan bruge i weekenden efter en lang arbejdsuge?
Der er uden tvivl en del remedier, du skal have fat i, når du går i gang med at blive professionel bartender derhjemme. Du kan selvfølgelig også tilmelde dig et kursus. De varer sjældent mere end et par uger, men det kan muligvis være for stor en mundfuld, hvis du kun vil bruge det som en hobby i fritiden.
Hvorfor blive professionel bartender i fritiden?
Det kan måske virke som en lidt ”mærkelig” profession at kaste sig ud i sin fritid og ferie. Men der er enormt mange teknikker og kundskaber, som man skal kunne, for at være en professionel bartender. Derfor kan det nemt blive en hobby, som du kan dyrke længe, uden det bliver kedeligt.
Hvis du generelt er en person, der nyder at smage forskellige cocktails eller elsker en god tur i byen eller en god fest, så kan de nye kundskaber også blive ret handy at kunne. Dermed bliver det ikke kun noget, som du står og nørder derhjemme, men det bliver faktisk brugbart i en masse situationer.
Vi er ret sikre på, at mange af dine bekendte vil elske din nye, lille hobby!
Hvad skal du have for at blive professionel bartender?
Som nævnt tidligere skal du have en masse forskellige redskaber for at kunne øve dig i at blive professionel bartender. Hvis du gerne vil prøve det af, inden du køber en masse dyrt udstyr, er det bestemt en mulighed.
For at kunne lave gode cocktails derhjemme er det alfa og omega, at du har en shaker. Det er et redskab, som en bartender ikke kan leve uden. Så det kan du ikke komme uden om. Dog kan du bruge en billig løsning, hvor du har stort og lille glas, som du presser sammen og dermed former din egen lille shaker. Det kan dog være ret slidende for glasset – så vælg ikke dine favoritglas til dette.
Sidst, men ikke mindst, skal du jo have en masse forskelligt spiritus, garniture, sirup, sodavand og juice. De er alle hovedingredienser i forskellige cocktails, og de kan derfor ikke undværes.